Bagom mit Instagram feed

Plus mine 5 tips til et bedre instagram feed

Jeg har fået rigtig mange henvendelser på det seneste ang hvad jeg tager mine billeder med og hvordan jeg redigerer dem efterfølgende.Derfor har jeg valgt at lave et samlet indlæg ang. mit instagram feed.
Det har været en længere rejse for at finde frem til lige netop det instagram feed jeg har nu, hvor jeg føler mig aller bedst tilpas. Derfor har dette også været et af de sværere indlæg at skrive som jeg også har brugt meget tid på.

Få de bedste billeder

Det kan godt virke super omfattende og uoverskueligt i starten, men når det først sidder på rygraden af en, så er det bare noget du gør uden at tænke over det.

Før jeg begynder at skrive løs om alle mine tips og tricks til mit instagram feed, så vil jeg blot sige, at du rigtig gerne må kommenterer vil jeg blot sige, at jeg rigtig gerne vil høre om guiden her var brugbar for dig og måske har hjulpet dig. Jeg vil også elske at se jeres instagram og mine tips og tricks “in action” – så link gerne til jeres instagram!

Min virksomhedsinstagram kan ses her: Bilityofdesign_

Min private kan ses her : SimoneChristiane_.

Sådan får jeg de bedste billeder
– både kamera og telefon

Brug altid det bedste lys

Når jeg skal skyde billeder, så er lys den vigtigste faktor. Det er ikke “kun” det jeg tager billeder af eller baggrunden som er vigtigt, lyset er mindst ligeså vigtigt – hvis ikke det aller vigtigste. Jeg undgår så vidt muligt direkte sollys, selvom det godt kan være rigtig svært da der typisk er rigtig meget direkte sollys midt på dagen. Direkte sollys gør, at der vil opstå meget skarpe og sorte skygger, hvilket intet positivt gør for et billede. Hvis jeg dog ønsker, at tage billeder midt på dagen hvor solen er et problem, gør jeg det typisk ved en skyggeplads som f.eks. mellem 2 høje bygninger eller anden form for skygge. Det er bare vigtigt at der er godt med skygge. 
Hvis jeg skal tage billeder hjemme i min lejlighed går jeg altid ind på mit kontor da solen aldrig skinner direkte ind af vinduet og derved får jeg godt lys uden at det er direkte sollys.

Find dit lys

Når jeg snakker med personer som har samme ambitioner med fotografering som mig eller lever af at tage billeder, har de allesammen et specielt område i deres lejlighed eller kontor, hvor lyset altid er det bedste. Det er typisk ved et stort vindue hvor solen ikke får mulighed for at skinne direkte ind. 
Hjemme ved mig, der er lyset fantastisk i stuen om morgenen og aller bedste om formiddagen og resten af dagen på mit kontor. Mit bedste råd til at finde lige netop dit bedste spot i dit hjem er, at prøve dig frem! Leg med dit kamera og lyset!

Det gyldne snit

Måske du har hørt de 3 ord før eller kender lidt til det gyldne snit. Det er ihvertfald et rigtig vigtigt princip som jeg selv benytter mig rigtig meget af. Helt kort, så handler det om, at placerer det vigtigste i sit billede, i det gyldne snit. Det er et lidt teknisk princip, som ikke kan forklares på få linjer. Det tænker jeg kræver sit eget indlæg, hvis der er stemning for det. Det er et princip som jeg selv er rigtig glad for at kende og derfor vil anbefale dig at læse lidt om – desto mindre, så bliver mine billeder lige dét bedre. 

Faktisk har de fleste telefoner en funktion, som gør, at man kan se de linjer (de gyldne snits linjer) imens du tager dit billede, hvilket jeg synes er super smart. Det var noget jeg benyttede mig rigtig meget af, da jeg øvede mig og lærte at finde snittet i mit billede. 

De forskellige vinkler

Når jeg har styr på lyset og mit motiv sørger jeg altid for, at tage billeder fra næsten alle de vinkler jeg kan.
Typisk starter jeg altid med at tage nogen billeder ligepå motivet. Derefter prøver jeg at flytte mig fremad, gå baglæns, gå fra side til side, gå ned i knæ og op på en stol. 

På den måde får jeg taget en masse forskellige billeder med forskellige vinkler. Selvom det er en lille ting at gøre, så kan den gøre en stor, stor forskel for mig og mit billede – Nogle gange er det lige det sidste der manglede for at mit billede bliver helt perfekt.

Ikke tænk på hvad andre tænker!

Kort sagt, vær fucking ligeglad!

Det har taget mig lang lang tid at vænne mig til, og stadig her i 2019 er der folk, som kigger mærkeligt på mig hvis jeg går ned i knæ for at tage et billede eller hvis jeg skyder billeder af min veninde hvor hun poserer foran mig. Mit eneste og bedste råd her er : Tænk ikke på hvad andre tænker – tag et billede (eller 150 billeder for den sags skyld) når du ønsker at tage et billede! I don’t care anymore (Jeg vil dog indrømme at jeg har holdt mig rigtig meget tilbage). 

Jeg har dog lært og erfaret, at gode billeder ikke kommer, hvis jeg tager billederne i smug og holder mig tilbage. Jeg har lært at være ligeglad og blot slippe mig løs, på den måde får jeg de bedste og sejeste billeder.  

Bare vær ligeglad og slå dig løs, så får du de bedste og sejeste billeder!

Investér i godt grej

(Det er dog ikke det vigtigste)

Da jeg begyndte at blive virkelig seriøs omkring mine billeder og ønskede at få de bedste resultater, valgte jeg at investerer i noget godt fotogrej.Jeg vil dog gerne pointerer at det ikke er den vigtigste faktor. 

Mit bedste råd til at blive bedre til at tage billeder er nødvendigvis ikke, at investerer i noget godt grej, men derimod at tage billeder. Ikke bare få billeder men mange billeder. Kast dig ud i det, prøv dig frem og få taget en masse billeder. Vær eksperimenterende, vær ligeglad med folk og deres tanker og kast dig ud i det med åbne arme. 

Når du så har fundet din teknik til, at få taget de bedste billeder vil jeg sige, at investeringen af noget godt fotogrej er det step som vil gøre dit billede helt perfekt. Et sløvt kamera vil aldrig give samme resultat som noget ordentligt grej. 

Mine 5 tips til et flottere instagram feed

1. Analysér dine billeder

En rigtig god metode jeg bruger (og ved mange andre bruger) til, at få et flottere og populært instagram feed er, at gennemgå mine gamle billeder. Jeg går typisk en eller to måneder tilbage i mit feed. Herefter finder jeg ud af hvilke billeder der var populære. Når jeg ved hvilke billeder der var populære forsøger jeg, at komme med et par bud på hvorfor lige præcis det billede eller story var populært. Måske havde billedet en god tekst, måske var billedet taget på en bestemt måde eller af en bestemt ting eller en speciel vinkel. 

På den måde finder jeg ud af hvilke billeder der giver positiv respons og hvilke metoder (vinkler, motiver mm.) der er gode. Dem kan jeg så bygge videre på og genbruge. 

2. Skab en rød tråd

Dette punkt synes jeg er et rigtig vigtigt punkt, når det kommer til et flottere instagram feed! Det er ihvertfald det her som virkelig har hjulpet mig rigtig meget med at skabe sammenhæng i mit feed. Kort sagt, gælder det om at finde et filter som du kan lide også bruge det på alle dine billeder, som du lægger op på din instagram.
På den måde skaber du en rigtig fin rød tråd og et flottere feed, når dine besøgende, besøger din profil. En lille bonus ting som du får skabt på denne måde er genkendelighed, så dine følgere nemt kan kende dine billeder.

Jeg ved godt at dette er lettere sagt end gjort og jeg har selv været lang tid og mange filtre igennem før, at jeg faldt på plads og fandt ro i mit feed. 
Mit filter er et jeg selv har lavet i lightroom (Adobe program), men ved dog også at VSCO CAM app’en har et der minder om – hvilket jeg vil fortælle mere om i næste punkt. 

3. VSCO CAM app’en og lightroom

Jeg kan ligeså godt indrømme at jeg er feed perfektionist! Jeg tænker også du har en lille feed perfektion i dig, nu når du læser dette indlæg! 

Personligt har jeg selv skabt mine egne filtre i Adobeprogrammet “lightroom”. Her redigerer jeg alle mine billeder, både on the go og på computeren. Dog kræver dette program erfaring og er ikke bare lige et program du lærer på 5 minutter (hvis der er interesse for det, vil jeg rigtig gerne uddybe programmet lightroom i sit eget indlæg).
Derfor forstår jeg fuldt ud hvis det er en lidt for stor mundfuld og investering som det første. 

Her er VSCO CAM som sendt fra himlen til os feed perfektionister. Jeg brugte også denne app før jeg brugte lightroom.
I app’en kan du justere alt ved dine billeder – Lys, kontraster, hældning osv. Udover det har appen også rigtig mange forskellige filtre, som du kan bruge til dine billeder.
Når du henter app’en findes der en masse filtre, som du kan bruge helt gratis, men du kan også betale og få nogle nye anerledes filtre. De udvikler hele tiden nye filtre, så der er et filter for alle. 
(Personligt betalte jeg til app’en da jeg brugte den). 

Det mest smarte ved VSCO app’en, som den også har tilfældes med lightroom er, at når du har fundet en måde at redigere dit billede på, så kan du gemme dine “trin” ned så du hurtigt kan redigere dit næste billede på helt samme måde. VOILA, så har du fået en rød tråd mellem dine billeder. 

Personligt kan jeg rigtig godt lide filtrene A4, 04 og sommetider DOG1. 

 

4. Planoly app’en

Dette er verdens bedste app og jeg har fået ALLE jeg kender til at elske den mindst ligeså meget som jeg selv elsker den. Planoly er en gratis app, som jeg bruger til at skabe sammenhæng i mine billeder med. I app’en kan jeg overføre de billeder, som jeg overvejere at dele på min instagram til. På den måde kan jeg se om billederne passer ind i mit feed. Fra app’en kan jeg også godt finde på, at tilføje en tekst til det billede, som jeg gerne vil dele og dele billedet på instagram direkte fra app’en. 

Det er simpelhen så supersmart, og denne app hjælper mig så meget med at skabe et pænt feed, hvor alle mine billeder passer sammen. 

Jeg kan dog godt bruge rigtig meget til på at nørde det her, og her husker jeg mig selv på, at selvom det er vigtigt at de ni første billeder (du ved, dem som man ser, når man besøger forsiden af din profil) passer sammen, så er resten af mit feed mindst ligeså vigtigt. 

4. Små fif

Sommetider støder jeg på et meget smukt feed, som jeg bare må følge. Hvis personen dog poster for sjældent eller uregelmæssigt, kan jeg godt føle at mit feed bliver forstyrret og godt glemme lidt hvorfor jeg startede med at følge denne person. Jeg håber det giver mening?

Derfor husker jeg at poste regelmæssigt, alle de dage jeg selvfølgelig kan det. Jeg har lagt mærke til at omkring klokken 20 virker!
Dog virker det heller ikke at poste for meget på én gang. Derfor Spreder jeg mine post lidt ud. På den måde får jeg delt godt content ud over hele dagen.

Jeg HUSKER også mine stories! De er mindst ligeså vigtige for min profil som mine billeder i feedet er.

Der er to små ting som også har hjulpet mig og er relevant under dette punkt. Det er to små ting som hjælper min profil frem på instagram og også vil hjælpe dig frem på instagram!

  • Jeg har erfaret, at hvis jeg går ind og finder et hashtag, som jeg tænker er relevant for mig. Herefter går jeg ind og liker nogle af billederne hos de instagrammere hvor jeg tænker, at der kan være et match. På den måde er der nemlig en chance for, at de kigger tilbage på min profil. Forhåbentlig kan de så lide mit feed (som jeg har brugt tid på med lightroom/VSCO CAM og Planoly) og på den måde kan jeg skabe nye følgere.
  • Jeg kan også godt finde på at kommentere på nogen af de billeder jeg liker. Det gør jeg dog KUN, hvis jeg rent faktisk har noget på hjertet. Jeg skriver aldrig bare en random kommentar på instagram, for så er det blot spam, og det er der ikke nogen som kan lide eller ønsker.
    (Jeg husker også altid at svarer tilbage på kommentarerne under mine egne billeder. Det synes jeg selv er rigtig god stil og det skaber også community og fælleskab, hvilket instagram i sin grundform jo handler om. 

Vælg dit fokus og hold dig til det

En anden ting jeg har brugt længere tid på at finde frem til ved mit eget instagram feed, er min egen niche (en niche kan også forklares ved hjælp af ordet fokus). Man kan sige at dette handler om ikke bare at dele for at dele, det gjorde det ihvertfald for mig. 

Hvis jeg skal forklare det lidt på en sort hvid måde handler det om, at hvis jeg delte mad billeder på min profil, ville et billede af en tur i byen med veninderne måske virker lidt malplaceret – ligesom hvis jeg havde fokus på bolig på min profil og delte et mad billeder ville de også virke lidt malplaceret. 

Selvfølgelig sørger jeg også for, at jeg altid kan dele det, som jeg har på hjertet, men jeg prøver så vidt muligt at holde mit fokus område og gøre det så personligt så muligt. Hvis jeg så vil dele noget udenfor mit fokusområde gør jeg det typisk i mine stories. 

Ses vi ovre på instagram?

Jeg må hellere stoppe, før at dette indlæg bliver alt alt for langt (selvom det allerede er et af de længere indlæg). 

Nu er hemmeligheden ude omkring mit instagram feed og jeg håber, at både indlægget og mine 5 tips til dig som ønsker at ændre i dit feed, kunne brugs!

Jeg håber vi ses ovre på instagram!  

Læs også

Bagom mit Instagram feed

Bagom mit Instagram feed Plus mine 5 tips til et bedre instagram feed Jeg har fået rigtig mange henvendelser på det seneste ang hvad jeg

Opbygning af brandboard

Opbygning af brandboard Hvad er et brand board? Et brand board kan være et fantastisk værktøj til, at holde dit brand eller virksomhed i samme

Billedestørrelsesguide til Facebook

Billedestørrelsesguide til Facebook Billedestørrelsesguide til Facebook Jeg har selv igennem tiden haft rigtig svært ved at finde ud af hvilke billedestørrelser der er de rigtige

Billedestørrelsesguide til Instagram

Billedestørrelsesguide til Instagram Billedestørrelsesguide til Instagram Jeg har selv igennem tiden haft rigtig svært ved at finde ud af hvilke billedestørrelser der er de rigtige

Jeg er på barsel

Jeg glæder mig meget til at vende tilbage i 2024 og indtil da vil jeg glæde mig til at lure med fra sidelinjen og heppe med!

Du er altid velkommen til at tage fat i mig – men forvent længere svartid – og hvis du er en ny kunde hos mig, som gerne vil have designet din brand drøm, vil jeg glæde mig til at hjælpe dig i 2024

- Simone Christiane